Patchworkudstilling
20 års jubilæum
Den 19. og 20. september 2015 fejrede vi vort 20 års jubilæum – og sikke en succes! Vi havde rigtig mange besøgende. Gæsterne så naturligvis vores flotte udstilling med helt fantastiske store som små tæpper, baby- og børnetæpper, børnelegetøj, kaffebrikker, dækkeservietter, løbere, puder, nålepuder, tasker, indkøbsnet, billeder og jul og påske og og og – SÅ mange flotte ting. Derudover havde vi en café, hvor man kunne købe kaffe, the, de skønneste hjemmebagte kager og sandwich. Og så havde vi en demonstration af paintsticks – som også blev rigtig godt besøgt. Vores sy-café var også en stor succes – flere prøvede at sy en lille tandstikholder eller et bogmærke – nogle valgte at købe små sykit med hjem.
Vores tombola må vi ikke glemme at nævne. Der blev udsolgt begge dage. Det var de mest fantastiske patchworkting, man vandt dér. For ikke at glemme de utrolig flotte tæpper, der blev udloddet på nittelodderne!!
Vi har lavet en CD med billeder fra udstillingen, som kan købes for kr. 20,-. Kontakt venligst en fra bestyrelsen, hvis det har interesse.
Vi takker alle de mange gæster, der kiggede forbi – og på gensyn til vores 25 års jubilæum om fem år.
Skriv et svar