nr. 1, August 2024

Kun for medlemmer

Lige som ved sidste jubilæum vil vi også denne gang udgive en ’Jubilæumspost’, så I kan følge med i forberedelserne. Dette er første udgave, og flere vil følge efter behov.

Som I alle ved, skal vi fejre vores 30 års jubilæum med en udstilling i Borgerhuset og Pensionistcenteret forventeligt den 27-28 september 2025. Den endelige dato bliver først fastlagt, når vi kan booke lokaler i Borgerhuset. Men allerede nu kan vi begynde på forberedelserne. Det bliver rigtig sjovt.

Det, vi allerførst skal i gang med, er det tæppe, som skal være med på vores reklamemateriale. Nogle af os var i Luxemburg til en stor udstilling, hvor vi så nedenstående hjerte. Vi blev meget betagede af det, og i torsdags blev bestyrelsen præsenteret for idéen. De var alle enige om, at det var en god idé.

Men hvad kræver det så? Alle, som vi kan overtale til at være med, skal dykke ned i stofbunkerne derhjemme og finde røde stofrester. Det må være alle varianter af rødt, bortset fra lyserødt eller pink, gerne mørkerødt også. På det lille billede kan I se, hvordan de valgte farver i Luxemburg.

Og så skal vi sy over pap. Vi har valgt kvadrater på 4½ x 4½cm, og de skal sys sammen i blokke på 3 x 3 stk. Kig om I har pap i 4½ x 4½, men klubben køber også et antal, så alle kan være med.

Hjertet i Luxemburg var vist ca. 6 meter højt, men vi laver det bare så stort, som det kan blive. Der er små hvide hjerter i kanten med navne på dem, som har bidraget til arbejdet. Den idé kopierer vi. Hanne L. har lovet at få lavet et stativ, som hjertet kan spændes op på. Der bliver jo nok nogle blokke i overskud. Af dem laver vi fodspor, som skal lægges på vej ind til udstillingen.

J eg håber, at rigtig mange har lyst til at være med.

Greve den 30. august 2024

Ulla Brønnum