Arrangementer nævnt i dette nyhedsbrev er kun for medlemmer og særligt inviterede.
Hermed et nyhedsbrev, hvor jeg vil uddybe de kommende arrangementer i 2025. Jeg lægger det på vores hjemmeside, så I nemt kan genfinde det.
God jul og godt nytår
Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle en god jul og et godt nytår. Det gør jeg igen til vores juleafslutning den 9. december. Vi indleder det nye år med kransekage, jordbær og bobler den 6. januar 2025.
Kontingent
Til januar er det igen tid at betale kontingent, 150kr til den sædvanlige konto.
Tb-marked i Hillerød, søndag den 12. januar
Vi har købt en stand på tb-marked i Hillerød søndag, den 12. januar. Her vil vi sælge de ting, som vi ikke kom af med på Holmeagerskolen. Vi har mange fine ting tilbage, men kan godt bruge flere, hvis I har noget, I kan undvære. Der har meldt sig nok medlemmer til at passe standen, så det slipper I for, men I er meget velkommen til at komme forbi og kigge/købe. Det er et meget stort kreativt marked, som I kan læse mere om på nettet tb-markeder.dk
Adressen er: Royal Stage, Milnersvej 39, Hillerød.
Bedstesyning lørdag, den 1. februar
D er kommer en invitation ud senere, men benyt juleferien til at tale med jeres børnebørn om deltagelse.
Happy village mandag, den 3. februar
Hvad er det? Nogle af jer har syet det før, men her får I lige et billede af min Happy Village, så I kan se, om det er noget. Det er ikke svært, men det er lidt tidskrævende. Derfor har vi sat det på programmet over 2 mandage. Og det er et rigtig godt resteprojekt.
Maskinquiltning/frihåndssyning
Nogle af jer har ønsket undervisning i denne disciplin. Det er jo noget, der kræver øvelse. Lone og jeg vil indvi jer i de finesser, der er gode at kende mandag, den 3. marts.
Syning med Annie Malling lørdag, den 1. marts 2025
Det er næsten lykkedes mig at få en aftale med Annie Malling om undervisning denne dag, så sæt kryds i kalenderen. Det er ikke på aktivitetsplanen endnu, men kommer det, når det er lidt mere på plads. Annie underviser hos Tante Andante. Hun har syet patchwork i over 30 år og har undervist i det i 12 år.
Maratonsyning i Rødvig 10-12. marts 2025
Der er 20, der har meldt sig til dette arrangement. Vi kan godt være to mere, men det løber fint rundt med 20 deltagere. Hvis der kommer flere, vil vi bestille endnu en hytte, så du kan få enkeltværelse. Du kan godt tilmelde dig enkelte dage og overnatte hjemme, hvis du hellere vil det.
Alle deltagere har betalt depositum for turen, men det er tid til at betalt restbeløbet, da vi skal afregne med Rødvig senest 1. februar. Hvis du har bestilt enkeltværelse, skal du nu betale 500kr, og hvis du har bestilt dobbeltværelse, er prisen 300kr. Pengene skal indbetales til en særkonto, da vi ikke vil blande disse penge med QQ’s konto, så altså: Reg. nr. 0434, kontonr. 4743949919.
DPF-udstilling 2025, 29-30. marts Videbæk nær Herning
Der er nok ikke så mange af jer, der tager til Herning for en udstilling, men Bente og jeg tager derover. Vi synes, der skal udstilles tæpper fra QuilteQuinderne, så kom ud af hullerne og lad os tage tæpper med for jer. Der bliver også mulighed for at udstille tasker, punge, beklædning, dækkeservietter og alt andet. Der bliver sandsynligvis også en udstilling af børnearbejder, så vi vil jo gerne hjælpe med udstilling af dem. Jeg ved ikke, om man kan vinde en symaskine denne gang. Og så genoptager DPF udfordringen, som skulle have været med på det aflyste træf: mindst 4 blokke, der kan være ens eller forskellige, se Kludemagasiner 2024, nr. 1.
Alt til udstillingen skal tilmeldes via DPF’s hjemmeside, som forventes at være klar til januar.
Syning af X-boks 31. januar v/ Hanne L. og Gitte M.
Beklager, jeg ved faktisk ikke, hvad det er, men det får vi nok at vide inden den tid. Det er sikkert spændende.
Tæppetantetræf 5. april 2025
Dette arrangement er kun for registrerede tæppetanter. Hvis du lader dig registrere, forpligter du dig til at sy min. et puttetæppe om året. Målene på et puttetæppe er bredede 120-150cm, længde 150-180cm. Stofferne kan være fra dine egne rester eller stamme fra tæppetantetræf. Mellemfor og bagsider indkøber QQ for penge tjent ved salg af julepynt mm. Du skal ABSOLUT IKKE FØLE DIG FORPLIGTET til at deltage i dette projekt. Jeg synes bare, det er sjovt, og så kommer man med til tæppetantetræf, hvor vi ’vælter os’ i stoffer. Igen i år er det i Pensionistcenteret, og salen i Borgerhuset kommer til at bugne af stoffer og sytilbehør.
Syning med Karina Sloth lørdag den 26. april 2025
Vi har før haft Karina til at undervise, og hun er kæmpe god. I får mere information, når vi nærmer os.
Generalforsamling og UFO afslutning mandag, den 28. april
Det taler vist for sig selv.
Sammensyrium 3-5. maj i Pensionistcenter og Borgerhus
Ja, det kom vores workshop Sjælland til at hedde.
Det er Lotte fra Blossom, der er tovholder for dette arrangement, men vi er værter. Der kommer en lille beskrivelse af arrangementet i næste nummer af Kludemagasinet.
Skovtur lørdag, den 24. maj 2025
Sæt kryds i kalenderen. Hvis du har ønsker til skovturen, så sig endelig til.
30. års jubilæum i 2025
Til næste år har vi 30 års jubilæum. Vi forventer, at holde jubilæumsudstilling den 27-28. september 2025. Da vi endnu ikke kan booke lokaler i Borgerhuset, ligger datoen ikke helt fast.
Det skrev jeg også i sidste nyhedsbrev, og det er stadig sandt.
Vi er kommet rigtig langt med det store hjerte. Det er næsten færdigt.
I bestyrelsen har vi besluttet, hvilke arbejdsgrupper vi skal have, og udnævnt tovholdere for hver gruppe. Vi mangler bare at fylde arbejdsgrupperne ud med hjælpere. Det gør vi i det nye år.
Skriv et svar